Børnene træner ballet hver dag, og faget ligger som en
naturlig del af børnenes hverdag. Der er 3 ballethold:
- det ældste hold for elever i 5. og 6. klasse, som danser
2 timer hver dag
- det yngre hold for elever i 3. og 4. klasse, som danser
1 time 20 minutter hver dag
- det yngste hold med elever i 1. og 2. klasse, som danser
1 time dagligt
Stangskole
Hver klasse indledes med en stangskole, hvor børnene
arbejder ved barren, og efterfølgende er der øvelser på gulvet. Hver 5.-6. uge
begynder man på en ny stangskole for at udvikle trinnene og for hele tiden at
skærpe børnenes koncentration.
År for år udvikles repertoiret, og allerede når børnene går
i 5. klasse, hvor pigerne begynder at danse på tå, behersker de et anseligt
antal trin og kombinationer.