Årlige besøg i København

Hvert år besøger alle balletbørn i 6. klasse Det Kongelige Teaters Balletskole i København 3 gange à en uges varighed. Den ene gang har de selskab af børnene i 5. klasse, en anden gang af samtlige 6. klasses elever fra Det Kongelige Teaters andre afdelinger.

Her får de kendskab til teatret og ikke mindst de børn, der efter 6. klasse forhåbentlig bliver deres klassekammerater. Det er nemlig således, at de børn, der i 6. klasse består balleteksamen, fortsætter balletuddannelsen på Det Kgl. Teater i København, hvor de tilbydes at bo på Dronning Margrethe Kollegiet på Det Kgl. Teater.

Under opholdet følger børnene undervisningen på læseskolen på Kgs. Nytorv.

Alle balletbørn deltager i den årlige Store Balletskoledag og oplever således at danse på Gamle Scene.

Læs mere på: